tilbage;

Jeg er tilbage på min blog, efter en længere pause... Jeg beklager meget! Har bare ikke rigtig kunnet overskue det hele, og var røget lidt af sporet. Nu er jeg tilbage igen, og har opdaget at jeg fået en masse dejlige følgere! Jeg skal igang med at følge tilbage, og ville lige fodre jer med et lækkert lidt "råt" look;

imorgens indkøb.

Satser på at lokke min far til at give hans søde datter en valentines gave imorgen !!

sammenbrud?

Som sagt, så bruger jeg jo min blog til at komme af med tanker, og det er lige hvad jeg har tænkt mig at gøre nu. Jeg er jo, som mange ved, taget på slankekur - Og i forhold til alle de andre kurer jeg har begivet mig ud på, så virker det denne gang, fordi jeg aldrig nogensinde før har villet tabe mig mere, end nu. Jeg har nu i 1½ uge ikke spist så meget, og det jeg har spist har været sundt og nærende, og jeg har allerede tabt 2 kilo. Jeg ved ikke hvordan det er sket, men det er sket. 

Hele første uge trænede jeg, og den næste halve uge har jeg været syg - Men alligevel er det lykkedes, uden træning i en halv uge, at tabe endnu et kilo. YES, jeg er super glad. Til April skulle jeg gerne have tabt 10 kilo, og de kilo har jeg villet tabe i over 2½ år. Ja faktisk, så har jeg  ligesiden jeg begyndte i skole, villet tabe mig, og ændre mig. Og jeg er som mange andre piger, RAMT, af en psykisk spise forstyrrelse. Jeg har under min nuværende "kur" fået 2 sammenbrud, hvor jeg lige pludselig mindes alt det der har fået mig i den her situation, og så går det jo altså helt galt. Det første sammenbrud, var bag i bilen, på en kørertur med mine forældre. 

Pludselig blev jeg mindet om de ting som folk har sagt, som har fået mig i den her forstyrrelse. Jeg kunne huske præcist HVAD der var blevet sagt, og hvornår og hvorhenne det var blevet sagt. Første tilfælde var helt tilbage i 5. klasse, hvor en dreng kom hen og "flagrede" til mine overarme, og sagde at jeg havde mormor arme. Det skal lige siges, at jeg siden 5. klasse ALDRIG har haft en ærmeløs bluse på offentligt. Det andet tilfælde var også i 5. klasse, hvor en flok drenge hev bukserne ned på mig, og en af dem så sagde at jeg havde en dårlig røv. Ja. Det gjorde også meget ondt. 

Tredje tilfælde, var i 6. klasse, hvor et par drenge kastede små sten på mine lår, og sagde: Se hvor det blævre. Det fjerde tilfælde, dækker over for en små 1000 hændelser. Jeg har jo mange gange forsøgt mig med en slankekur, og sagt til mig selv og dem jeg omgås, at jeg ikke ville æde usundt. Hver gang der bliver serveret usundt i klassen, er der altid en eller anden dreng der siger: Emily, var du ikke på slanke? Det forfølger mig bare, hver dag. De tanker, om at jeg skal tabe mig. Jeg er ikke god nok, jeg er ikke tynd nok. Så ligepludselig sad jeg altså der, bag i bilen og rystede og græd, og følte hvordan tiden bare stod stille. Mit andet sammenbrud, kom meget uventet. 

Mig og min mor og far, og veninde havde lige set en film færdig, og mig og mor og Anna, min veninde, sad tilbage i stuen. Lige pludselig flækker jeg ud i en kæmpe latter, nærmest et skrig. Jeg griner meget hektisk, og min mor bliver helt bekymret, og ved ikke rigtig om det er min feber der gør mig så overophedet, eller hvad det er. De ved begge to ikke om jeg griner eller græder. Der går ingen tanker igennem hovedet på mig der. Så græder jeg lige pludselig, og sidder med ansigtet begravet i hænderne, og hele fjæset smurt ind i snot og tårer. Dér tænkte jeg kun på en ting: Mig selv, og min krop. 

Og jeg kunne ikke sige det til dem. De sad stille og betragtede mig, og prøvede at trøste mig, og jeg kunne ikke fortælle dem hvad der var galt. Jeg sad og hulkede, og grinte, og rystede på samme tid. Sådan fortsatte det i et stykke tid, indtil min veninde fik styr på mig. Så forklarede jeg, det nok måtte have været en febervildelse. Men egentlig, så var det jo bare mig der reagerede på mine følelser. Jeg vil ændre det nu, jeg er IGANG med at ændre det, og forhåbentlig vil mine mareridt forsvinde. Og lige en sidste ting: Husk forsatan at behandle andre som du selv vil behandles.

bluser der flirter.

stadig syg.

bday wishes.

Har lige samlet mine fødselsdagønsker her på bloggen, så jeg ved de ikke bliver væk på min computer hihi. Den gave jeg brænder mest for, er helt klart de 3 par shorts! Satser på at få dem af mine forældre.

jeg lytter lige nu til: